Pakke-listen

Nu er jeg gået igang med at veje og afveje alt jeg skal have med:

Trækvogn..
..som faktisk er en skubbevogn.
Vognen er en Thule Chariot 1 ( ses normalt som cykelanhænger), den er monteret med fronthjul og hængelås (0,370 kg), vejer 11,400 kg

Køkkengrej:
En kasse med alt køkkengrej – krydderier, bestik, potter og pander samt div.
Kassen indeholder: en kedel, en gryde, to tallerkener, bestik til to, grydesker, en dolk, 2 gasblus med gas, 2 glas/krus, opvaskegrej, klude, servietter, salt, pebber og håndsprit.
Kassen vejer 4,500 kg.

Til nødovernatning:
2 tarp; en 3×3 meter, en tubetarp, en pose med snor- og tovværk
Det vejer tilsammen 1,500 kg.

Værktøj:
En pakpose med værktøj med alt fra lappegrejer, slibesten, cykelpumpe, pumpe til liggeunderlag, gaffatape, bor til birkesaft, multiværktøj, nål og tråd mv.
En machetta fra Fiskars, som kan bruges både som økse og spade (0,440 kg).
En sav fra Fiskars, som er nødvendig når jeg skal have brænde til et lille bål ved shelteret (0,260 kg).
Værktøjet vejer tilsammen 1,400 kg.

Førstehjælp- og medicintaske:
En taske som indeholder alt til en nødsituation og daglig medicin samt myggespray, creme og ekstra briller.
Tasken vejer 0,700 kg.

Soveudstyr:
Vintersovepose fra Nordisk (1,815 kg).
Liggeundelag fra Thermarest med lagen fastmonteret (0,790 kg).
Hovedpude fra Seatosummit (0,095).
Ekstra vandtætte poser (0,290 kg).
Soveudstyr vejer tilsammen 3,000 kg.

Komfortudstyr:
Letvægtstol og letvægtbord 2,100 kg

Foreløbig giver det en vægt på:
Vogn: 11.400 kg.
Indhold: 13,8000 kg.
Der mangler Elektronik og foto, batterier, ekstra tøj, ekstra sko, vandtætte poser, mad og drikke.
Jeg satser på at vægten max. må være 30-35 kg
foreløbigt estimat:
Elektronik, ledninger og foto: Ca. 2,700 kg. PC med oplader 2,100 kg, mobil med kamera og oplader 0,300 kg, Div ledninger 0,300 kg.
Batterier: Ca. 0,550 kg.
Ekstra tøj, nattøj og huer og handsker: Ca. 3,500 kg
Ekstra sko: Crocks og nike free shield (vandtæt) 1,000 kg.
Jeg håber jeg kan komme ned på 20 kg bagage – som det ser ud nu bliver det 21,850 kg, så jeg vil forsøge at fjerne ca. 1,850 kg. Det kan gøres ved lettere grej eller fjerne nogle ting.